-frederikke
her er scene 5. jeg skal i forestillingen spille Eva
Scene 5
Eva ringer til politiet, hun græder i telefonen og kan næsten ikke forstå hvad hun siger.
Eva:
Mit barn er væk, vil i ikke nok hjælpe mig.
Politiet:
Tag det nu rolig frøken. Træk vejret dybt og fortæl mig hvem de er og hvad der er sket.
Eva:
Mit navn er Eva Nørregaard og jeg har et børnehjem hvor et af børnene er forsvundet. Jeg kan ikke finde ham, i er nød til at hjælpe mig.
Politiet:
Er de nu helt sikker på han er væk? Har de kigget på hans værelse?
Eva:
Jeg har kigget alle steder, han er her ikke (græder), vil i ikke nok hjælpe mig?
Politiet:
Hvad skete der sidst du så ham.
Eva:
Han drillede en pige og jeg skældte ham ud. Han blev så sur at han gik – jeg tænkte at han bare havde brug for at være lidt alene. (ændres hvis historien er anderledes)
Politi:
Vi kommer lige og undersøger sagen – ikke fordi jeg tror der er en sag (men vi har ikke andet at tage os til)
Eva:
tusind tak (lidt bittert efter bemærkningen. Lægger på.)
De to betjente kommer ind på scenen.
Betjent 1:
Hej frøken. Er Deres dreng dukket op?
Eva:
Nej, han er stadig ikke dukket op. (irriteret over politiets U engagement)
Betjent 2:
Vi tager lige et kig rundt i huset, hvis det er i orden. Mon han ligger heromme bag planten – næh, det gjorde han ikke.
(Politimændene går og kigger lidt rundt i stuen. Joker evt med om han gemmer sig steder, han under ingen omstændigheder kunne være fx bag en plante.)
Pludselig står HR. Hansen bag betjentene .
Hr. Hansen
Et yderst interessant sted at kigge. Ikke et ukvalificeret gæt, efter omstændighederne. De oplærer jer godt på politiskolen, må jeg sige.
Betjent 1 (får et chok):
Hvilke omstændigheder, Hr. Hansen?
HR. Hansen:
De har vel hørt om det gamle børnehjem?
Betjent 2:
Ja, vi ved udmærket godt at De kender til dette hus’ ”hemmeligheder”
HR. Hansen:
Barnet i sin ensomhed gik Kom aldrig tilbage til moder huset sit.
Betjent 1:
Vi kan ikke helt se relevansen i din lyrik.
HR. Hansen:
(Kigger skummelt) Hvem mon står bag?
og på drengen har sit tag?
Led hvor øjet ikke ser!
EVA i panik - råber:
Hvad ved du?!
Hvad laver du her?!
Hvem er du egentlig?!
Du er rablende gal!
Betjent 1 træder til:
Hr. Hansen. Jeg tror det er tid til at De og Deres gåder går hjem til Deres eget hus, som vist ligger derovre (peger i den forkerte retning).
HR. Hansen:
Faktisk bor jeg derovre (peger i den rigtige retning)
Betjent 1:
Det er tid til at gå.
Med hensyn til drengen ser vi ingen mening i at gå ud og lede nu hvor det er mørkt.
Vi ringer til Frøkenen som det første i morgen.
(Kigger på Hr. Hansen) Efter Dem, Hr. Hansen.
